Boganmeldelse: "Den fremmede gæst" af Lisa Jewell

Anmeldereksemplar fra Gads Forlag
Udkom den 24. maj 2018
Omfang: 363 sider

Vejl. pris: 249,95 kr.

Denne roman slugte jeg i én eneste mundfuld, da vi for godt en uges tid siden fløj hjem fra USA. Egentlig havde jeg bestemt, at jeg skulle fordrive tiden med en film og en lur, men da jeg først fik hul på denne spændingsroman, var der ingen vej tilbage!

Den 41-årige freelance billekunstner og enlige mor, Alice, er ved at have styr på sit førhen ret kaotiske liv. De tre børn har tre forskellige fædre, og Alice er, efter seks år som tilflytter fra London, endelig ved at finde sig tilrette i den lille kystby Ridinghouse Bay i Yorkshire. Det efterhånden velordnede liv rystes dog, da hun tilbyder en mand, der tilsyneladende har hukommelsestab, husly i sit anneks. Manden, som Alices yngste navngiver “Frank”, har ingen erindring om, hvem han er, og hvor han kommer fra. Det eneste sikre er, at “Frank” reagerer fysisk meget negativt, da Alice foreslår, at de kontakter politiet for at få hjælp.

På samme tid sidder den nygifte 21-årige Lily i sin funklende nye Londonlejlighed og er syg af bekymring, fordi hendes mand ikke er vendt hjem efter arbejde. Lily må efterhånden erkende, at hun ikke ved meget om den mand, hun netop har giftet sig med. 

Vi introduceres ligeledes for familien Ross, der er på et tidligere tidspunkt har været på ferie i Ridinghouse Bay, og man fornemmer tydeligt en bagvedliggende spænding, der giver én lyst til at advare bogens karakterer om at være på vagt.

Lisa Jewell formår på helt sublim måde at bruge det dramaturgiske virkemiddel suspense, hvor spændingen langsomt, men sikkert bygges op og stiger. Via krydsklippene mellem henholdsvis Alice og “Frank” i Ridinghouse Bay, Lily i London og familien Ross opbygger Jewell en nervepirrende spænding, hvilket giver romanen en fantastisk fremdrift, hvor man som læser blot er nødt til at vide mere. Sprogligt udtrykker Jewell sig elegant med fine billeder, hvoraf flere er blevet hos mig efter endt læsning. Undervejs i min læsning tænkte jeg flere gange på "Jeg lader dig gå" af Clare Mackintosh. På samme måde som Mackintosh mestrer Jewell kunsten at skabe en intens følelse af fortættet spænding, der helt uvægerligt driver læsningen videre i et hæsblæsende tempo.

Eneste malurt i bægeret er enkelte trykfejl, som burde være fanget af korrekturen.