Hvorfor læse litteratur?

I sin tale ved åbningen af Bogforum 2017 besvarede professor Svend Brinkmann overskriftens spørgsmål ved at sige at vi, ved at læse, får et frirum. Et frirum i en konkurrencestat, der i stadig højere grad stiller krav om, at vi konstant skal præstere. I sin nytårstale talte Dronningen også om, at vores hverdag er fyldt af krav og valg, der skal træffes. Hun kom med en opfordring til at gøre noget unyttigt. Noget, der ikke er behov for, og noget, der ikke er nødvendigt. Dronningen nævnte godt nok ikke at læse som et eksempel på noget unyttigt og unødvendigt. I forlængelse af Brinkmanns svar, synes jeg dog, at læsningen netop bliver en pause, hvor man kan trække sig væk fra udefrakommende krav og synke ind i den verden, som litteraturen tilbyder.

I sin bog "The Pleasures of Reading in an Age of Distraction" fra 2011 anfører Alan Jacobs, at den primære grund til at læse er, at læsning er virkelig behageligt - og for ham en af de største menneskelige glæder. Jacobs konstaterer dog med bedrøvelse, at mange føler sig fremmedgjorte overfor det at læse. De mangler tro på deres egen evne til at læse. De er i tvivl om, hvorvidt de læser "godt nok" - er fokuserede nok, er opmærksomme nok, er skarpsindige nok. Troen på egen evne til at læse, vil Jacobs gerne give tilbage til læseren, selvom også andre medier vil have vores opmærksomhed.
Dan Ringgaard, professor i nordisk litteratur ved Århus Universitet, er en anelse mere pessimistisk i sin Tænkepause "Litteratur", hvor han hævder, at litteraturens epoke er slut primært efter fremkomsten af digitale medier. Ringgaard opstiller fire definitioner på, hvad litteratur er, og hvordan den har udviklet sig fra Johann Guttenberg opfandt bogtrykkerkunsten til i dag, hvor forbindelsen mellem litteratur og skrift ikke er selvfølgelig - litteratur kommer også i form af billeder og lyd. I dag er litteratur, hvad vi gør den til, ifølge Ringgaard.
At der, ifølge Dan Ringgaard, også er håb for litteraturen, synes man dog også at ane. Litteratur er i hans optik et slags åndeligt stofskifte, hvor vi, ved hjælp af ord, kan skabe mening ud af ingenting. Som når det barn, der netop har lært at læse, opdager, at man gennem læsningen kan fortabe sig i en usynlig verden og blot lade sig rive med af billederne af det, man kan tænke sig til og forestille sig.
I 2013 mente forskere ved New School for Social Research i New York at kunne påvise, at man, ved blot at læse 10-15 minutters god skønlitteratur hver dag, kunne øge sin evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Det betød, at man altså mente at have fundet bevis for, at god litteratur øger evnen til empati. Desværre hører bestsellerlistens thrillere og kærlighedsromaner, ifølge de amerikanske forskere, ikke under kategorien 'god skønlitteratur'. Det clasher jo unægtelig med Ringgaards påstand ovenfor. På spørgsmålet om, hvordan vi kan tage empatien med ud af bogen, siger Ringgaard, at særligt romanen er en meget effektiv måde at opnå viden om blandt andet andre mennesker, kulturer og historiske perioder end vores egen. Det er ikke givet, at litteraturen lærer os at acceptere forskellighed, men måske formår vi at forstå lidt af forskelligheden.