lørdag den 27. april 2019

Afrikalitteratur med et lummert strejf

Anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren
Kim Højgaard Rasmussen: "Kuppet"
Forlag: KHR Books
Udkom: 4. april 2019
Omfang: 295 sider
Vejl. pris: 249,95 kr.
Indrømmet: Min erfaring med Afrikalitteratur er begrænset. Jeg har Jakob Ejersbos Afrika-trilogi på hylden, og for nyligt anmeldte jeg Sofie Jamas debut her på bloggen. Til læse CV'et kan jeg dog nu tilføje "Kuppet", der er den tredje selvstændige bog om forretningsmanden Frank Grabowskis oplevelser i Afrika.
Grabowski er ansat i medicinalfirmaet Rockwell-Levy, hvor han er ansvarlig for projekter i vest- og centralafrikanske lande med base i Elfenbenskysten. Firmaets force er navnlig medicin til behandling af hiv-positive, og i den forbindelse skal Frank Grabowski sammen med en kollega på forretningsrejse til Mali og Burkino Faso. En rejse, hvis formål er at etablere kontakt og gode relationer til nøglepersoner, som Grabowskis kollega Peter, der er på vej på pension, tidligere har varetaget plejen af. Rejsen tager dog en højest uventet drejning, da de to forretningsmænd ved et tilfælde bliver fanget i et militærkup i Mali. Grabowski ganske bogstaveligt, mens kollegaen Peters rolle er langt mere perifer.
Centralt i bogens persongalleri står også den kvindelige løjtnant i den maliske hær, Bintou Diakité, der indledningsvist har en helt igennem altruistisk aktie i militærkuppet. Hendes erklærede mål er at afsætte korrupte magthavere med en professionel ledelse, der har befolkningens interesser for øje; ikke egen personlig vinding og rigdom. Ret hurtigt står det dog klart, at løjtnant Diakités drøm om et bedre og mere disciplineret Mali drukner i ny korruption og magtbegær, hvor hun må handle hurtigt for ikke selv at blive opslugt.
Forfatter Kim Højgaard Rasmussen demonstrerer i sin roman et bredt kendskab til livet i Afrika. Et liv, hvor aftalte tidspunkter blot er vejledende, og en kultur hvor et godt forhold til forretningsforbindelser i høj grad afhænger af, hvor mange penge man som privat aktør kan stikke offentlige myndigheder under bordet for at sikre, at der overhovedet bliver en aftale. På den måde synes jeg, at miljøbeskrivelserne fremstår realistiske og autentiske. Også karakterbeskrivelserne er troværdige, hvilket får handlingen til at skride godt fremad. Forfatteren beskriver selv sin roman som en spændingsroman, og den varebetegnelse, synes jeg, holder romanen igennem. Jeg følte mig godt underholdt, og der er konstant fremdrift i handlingen, så man har lyst til at læse videre.
Alligevel er der noget, der nager og irriterer som en sten i skoen. Det er al den sex! I romanen er der ikke en relation mellem en mand og en kvinde uden, at der noget seksuelt i forholdet, der bliver malende bekrevet. Jeg bliver også lidt irriteret over beskrivelsen af de afrikanske kvinder og den europæiske mands holdning til dem. Kvindeskikkelserne fremstilles seksualiserede på en herremandsagtig måde, hvor de nærmest bliver brugsgenstande for den hvide mands lyster. Jeg tænkte flere gange på Jakob Ejersbos lidet flatterende fremstilling af enkelte europæiske mænd i "Liberty". En fremstilling, som jeg synes, det er ærgerligt, at Højgaard Rasmussen cementerer. Hvorfor skal der med død og pine være et seksuelt forhold mellem den hvide mand og den sorte kvinde, som det er nødvendigt at pensle ud igen og igen? I min optik trækker det handlingen ned på et lidt lummert niveau, der er helt overflødig i et ellers fængslende plot.

onsdag den 17. april 2019

En barndom i socialklasse 5

Anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren
Laura Helena Pimentel da Silva: "Jeg klarer mig, mor - det tredobbelte drab på Frederiksberg"
Udkom: 11. april 2019
Omfang: 311 sider
Vejl. pris: 299,- kr.
En mors afmægtige smertensskrig. En mors erindringer om en dreng, der har været i "systemet" fra før, han blev født. Et liv fyldt af sagsakter, underretninger og udredninger, der brat slutter, da den lille dreng er blevet voksen og brutalt likvideres som 19-årig. En mor, der fortæller sin og sin søns historie og giver et indblik i, hvordan livet er i socialgruppe 5 - og hvor vanskeligt det er at bryde den negative sociale arv i velfærdsstatens Danmark. Til skræk og advarsel, men også med et spinkelt håb om at forhindre, at andre udsatte unge ender deres liv, inden det er begyndt.
"Jeg klarer mig, mor" er fortalt af Philips mor, Liselotte, til en forfatter i håbet om at skabe lidt distance og objektivitet i forhold til både de personer og begivenheder, der skildres i romanen. Det er således Liselottes tanker og følelser, vi præsenteres for. En jeg-fortæller er som oftest god til at skabe identifikation hos læseren, og det synes jeg også, er tilfældet her.
Allerede ved sin fødsel i 1996 har den lille dreng, Philip, dårlige kort på hånden. Faderen er misbruger, og moderen kæmper indædt for at slippe fri af sin egen belastede baggrund fyldt af vold og misbrug. Som læser får man helt klart et indtryk af en mor, der af al magt ønsker at distancere sig fra sin egen trøstesløse baggrund, og det kræver både vilje og en næsten overmenneskelig styrke. Det lykkes hende at få en uddannelse, et fast arbejde og skabe et familieliv med de efterhånden fire børn. Det kan man kun beundre og respektere dybt. Familien er dog fortsat udsat, hvilket blandt andet illustreres af, at Philips stedfar anholdes for berigelseskriminalitet dagen efter Philips lillesøsters fødsel. 
Philips adfærd bliver efterhånden en større og større udfordring, som moderen ofte står alene med. Som 5-årig får Philip en ADHD-diagnose, der dog senere omstødes. Gennem opvæksten bliver Philip fortsat mere grænsesøgende i en grad, så han indledningsvist kommer i aflastning, der sidenhen ændres til en fuldtidsanbringelse og derefter anbringelse på en institution langt fra hjembyen, Esbjerg. Philips livsbane følger derefter sin egen støt nedadgående kurve, der får sin voldsomme afslutning, da han sammen med to kammerater likvideres i en lejlighed på Frederiksberg formodentlig som følge af en internt bandeopgør.
"Jeg klarer mig, mor" er ikke en roman, der kommer med løsninger eller ønsker at placere skyld for hverken Philips turbulente liv eller voldsomme død. Liselotte lægger helt hudløst ærligt sin afmagt og alle mødres tro følgesvend, tvivlen, åbent til skue. Kunne hun som mor have handlet anderledes?! Det er en tvivl, som hun må leve videre med efter sin søn voldsomme død.
I lighed med Morten Papes "Guds bedste børn", skildrer forfatteren Laura Helena Pimentel de Silva meget stærkt og sikkert håbløsheden i et drengeliv. Et drengeliv, der synes blottet for netværk, mandlige rollemodeller og drømme for fremtiden. For mig var "Jeg klarer mig, mor" på mange måder en regulær page turner - blandt andet på grund af de mange autentiske sagsakter fra Philips korte kaotiske liv. Efterfølgende har afmagten dog også forplantet sig til mig. Hvad gør vi for at få udsatte børn og unge med på vognen?! Bogen giver ikke svaret, men den sætter et meget relevant og velskrevet spot på spørgsmålet. Hvor ville det dog være befriende, hvis vi som samfund kunne finde ud af det.

søndag den 7. april 2019

Digtanmeldelse: "Omkring på Kallerupbanen" af Claus Høxbroe

Anmeldereksemplar fra Gentlemen's Jockey Club
Udkom 3. april 2019
Omfang: 30 sider
Vejl. pris: 125 kr.
Ved du, at hundevæddeløb i er en "ting" i Danmark?! Jeg anede det ikke! Dét er det, og Kallerupbanen er faktisk Danmarks ældste hundevæddeløbsbane. Banen blev grundlagt i 1969, og den drives fortsat udelukkende af frivillige kræfter. Derfor synes jeg egentlig, at Claus Høxbroes fascination af sporten og det arbejde, der laves på både på og udenfor banen, fremstår endnu stærkere - det vender vi tilbage til.
"Omkring på Kallerupbanen" er den første digtsamling, jeg anmelder her på Litteraturtale, og den har åbnet mine øjne for, at hundevæddeløb bestemt er en "ting" herhjemme.
Digtene er skrevet som knækprosa, det vil sige sat op i strofer, men med fælles træk fra almindelig prosatekst. Det er enkel og let forståelig lyrik uden vanskelige ord, der understreger det realistiske præg. Stilmæssigt kom jeg til at tænke på Vita Andersen. Som hos Andersen kan hver strofe kan nærmest stå for sig selv, men hele digtsamlingen skal læses for at fornemme betagelsen af sporten. Jeg har, som lærer i overbygningen, undervist en del i lyrik. Ofte har eleverne og jeg talt om, at lyrik er fortættede og sansemættede udtryk, og her er "Omkring på Kallerupbanen" ingen undtagelse.
Fascinationen af sporten, og de stærke kræfter den rummer, pibler nærmest ud gennem linjerne. Derudover formår Claus Høxbroe at give et fint billede af stemningen og miljøet udenfor banen blandt de mennesker, der er optaget af sporten. Både hos de, der overværer løbene, men bestemt også hos dem, der forbereder løbene.
Menneskene bag hundene præsenteres ved navns nævnelse, hvilket er med til at understrege og fremhæve Claus Høxbroes personlige relation til og fascination af sporten. Det giver digtsamlingen autenticitet og tyngde.
Der var også nogle fagudtryk, jeg lige måtte google - en whippet er fx en hunderace fremavlet til netop hundevæddeløb. Jeg kan personligt godt lide, at et værk tvinger mig ud over værket selv for at forstå det bedre.
Digtsamlingen er ledsaget af Tomas Cenius' fine streg, der er godt afstemt med Høxbroes tekst på hver enkelt opslag.
Claus Høxbroe tager sin læser i hånden allerede på vej ud af byen for at nå hundevæddeløbsbanen Kallerup i Hedehusene vest for København, og vi følges ad gennem de forskellige faser af et løb, indtil en vinder står øverst på podiet og kan løbe med pengepræmien. Hundevæddeløb er i høj grad en "ting" i Danmark. Høxbroes betagelse og fascination smitter med sit enkle og sansemættede udtryk. En dejlig læseoplevelse, der får en varm anbefaling med.

Dømt ude

Anmeldereksemplar fra forfatteren Anders Wendt Jensen: "Uden min datter - syv års kamp for samvær" Udkom: 11. juni 2019 Omfang:...