Boganmeldelse: "Et andet menneske, et andet liv" af Sofie Jama

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag
Udkom: 18. januar 2019
Omfang: 310 sider
Vejl. pris: 300 kr.
Hvad gør det ved et menneske at føle sig både historie- og identitetsløs?
Disse spørgsmål tumler hovedkarakteren, Baraka, med i Sofie Jamas stærke debut. I løbet af romanen krydser en ældre kvinde, Esther, og en syrisk dreng, Umar, Barakas spor. Hun føler et stærkt skæbnefællesskab med disse to mennesker, der viser sig at være ligeså søgende efter et ståsted i tilværelsen som hun selv.

Efter det indledende møde på et dansk bibliotek bliver Baraka og Esther fortrolige, og den ældre kvinde fortæller Baraka om, hvordan hun undslap de tjekkiske jødeudryddelser, omskabte sig selv og i stedet endte som den danske privilegerede overklassekvinde, Rosa.

Umar møder Baraka via sit arbejde i Røde Kors. Umar er flygtet fra krigens gru i Syriens, hans baggrund er palæstinensisk, og han kommer til Danmark som uledsaget flygtningebarn under flygtningestrømmene op gennem Europa i 2015. De uhyrligheder, Umar udsættes for under sin flugt til Danmark, er hjerteskærende læsning.

Baraka selv er født i Somalia, men flygter sammen med sin mor og sine søskende til Danmark som konsekvens af borgerkrigen i hjemlandet i  90'erne. Gudesmuk og med et heftigt seksuelt begær, der brænder voldsomt, passer Baraka bestemt ikke ind i navnlig sin mors forståelse af en ærbar muslimsk pige, hvilket moderen særdeles håndfast giver udtryk for. Indledningsvist forsøger Baraka at falde ind i den muslimske kønsrolle, hun har med sig fra sit hjemland. Hun lader sig omskære i et forsøg på at falde ind og høre til, men det giver hende ikke den ro og det tilhørsforhold, som hun så brændende ønsker - og frem for alt dæmper det ikke hendes stærke begær.

Baraka tager, inspireret af Esther, fat på sin forvandling; hun vil gøre op med sin somaliske baggrund og identitet - hun vil være en anden. Hun kalder sig selv Maria efter nogle gæster på en bar, hvor hun arbejder, tror, hun er brasilianer og kalder hende netop Maria. Baraka/Maria får studentereksamen, hvorefter hun starter på universitetet, hvor hun møder en kvinde, der introducerer hende til en teatertrup. Den samme kvinde viser Baraka/Maria en annonce, hvor et stort internationalt produktionsselskab søger ukendte ansigter til en ny tv-serie i USA, hvilket bliver Barakas/Marias springbræt til en stor international karriere som skuespiller. Baraka må dog efterhånden erkende, at hun ikke kan blive en anden - hun skal møde og acceptere sit ophav.

Romanen krydsklipper mellem Baraka/Maria, Esther/Rosa og Umar med Baraka som den gennemgående fortæller. Det giver romanen en rigtig god fremdrift, der fører frem til at de tre menneskeskæbner til slut flettes sammen og bliver forbundne. Barakas stærke seksualdrift står centralt, og indimellem bliver det, for mig, for voldsomt. Et eksempel er, da Baraka beskriver det som medlidenhedsgave, da en dansk læge, der skal tilse hende, afslutter samtalen med at slikke hende til en orgasme. Sofie Jamas ærinde om gøre op med tabuer om seksualitet og køn, er i den henseende ikke uvæsentlig - og her må jeg så pakke min snerpethed væk.

Det kan lyde paradoksalt, at man bør læse en roman alene på baggrund af forfatterens etnicitet, men lige præcis her vil jeg dog mene, at du skal gøre en undtagelse. Sofie Jamas debut er stærk og væsentlig, netop fordi hun er somalisk kvinde. En samfundsgruppe, der ikke normalt melder sig på banen litterært. Sofie Jamas fremstilling af Baraka er så langt fra den stereotype forestilling om en somalisk kvinde i store gevandter, der går ti skridt bag en mand, som man kan komme. Derfor er det så vigtigt at lytte til hendes stemme.
Endelig synes jeg, at Jamas beskrivelse af de tre menneskers søgen efter identitet på tværs af alder, køn, etnicitet og religion står stærkt.