Boganmeldelse: "Skandalens anatomi" af Sarah Vaughan

Anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand - en del af Politikens Forlag
Udkommer i dag - 21. februar 2019
Omfang: 319 sider
Vejl. pris: 250,- kr.
Kriminalretssagfører Kate Woodcroft er 42 år,  og hun har været advokat i de 19 af dem, Kate er ekspertanklager i sager om seksualforbrydelser, og hun ser sig selv som værende på sandhedens side - ikke vindernes. Hun sværter ikke sin samvittighed til ved at forsvare klienter, hvor hun på forhånd har mistanke om deres skyld. Netop derfor er hun anklager og ikke forsvarer.
Kate bliver anklager i den højt profilerede sag mod James Whitehouse, juniorminister med ansvar for kontraekstremisme, hvor han står anklaget for at have voldtaget sin 28-årige assistent, som han har haft en affære med. Whitehouse er gift med Sophie, som han kender tilbage fra studietiden i Oxford. Sophie er, på trods af sin mands utroskab, overbevist om, at han er uskyldig i anklagen om voldtægt. Selvom hun føler sig ydmyget og fornedret, vejer hensynet til familien tungere, og hun vil gøre alt for at beskytte den.
Udover familielivet med to børn på den fashionable bopæl i Vestlondon deler James og Sophie også kendskabet til en 23 år gammel sag, der centrerer sig omkring Libertinerne. En elitær middagsklub, som Whitehouse var medlem af under sin studietid sammen med landets premierminister, Tom Southern. Sidstnævnte står i taknemmelighedsgæld til James på en måde, så James' forbindelse til magtens centrum aldrig rigtig er truet på trods af voldtægtsanklagen. Libertinerne var berygtede for deres hærgen af de spisesteder, de besøgte og en ekstrem arrogant facon overfor tjenere og ejere, hvilket blev understreget af en efterfølgende nærmest skødesløs, rundhåndet og ligegyldig økonomisk kompensation for de massive forvoldte skader.
Kate Woodcroft er overbevist om, at bevisets stilling i den aktuelle sag betyder, at sigtelsen vil føre til en domfældelse. Whitehouse er skyldig, og det agter hun at dokumentere.
Romanen igennem krydsklippes der imellem personer samt for- og nutid. Kate er jeg-fortæller, mens Sophie og James skildres i 3. person. I tilbageblik møder vi også Holly, Sophies studiekammerat, der i lighed med hende studerede engelsk. Holly stammer fra Liverpool, har gået på offentlig skole og har kun mulighed for at læse i Oxford som følge af et tildelt legat. Helt anderledes og stik modsat den privilegerede Sophie fra Eton-segmentet har Holly stridt sig til en studieplads. Derfor er det også besynderligt, da Holly forlader Oxford i utide. Sophie tager sig dog aldrig tid til at finde ud af hvorfor.
Persontegningen i "Skandalens anatomi" er god og overbevisende. Særligt Sophies udvikling og hendes refleksioner fremstår overbevisende, ligesom beskrivelsen af Kates virke som anklager virker troværdig. En økonomisk begunstiget overklasse skildres plausibelt på et bagtæppe af magt, indflydelse og hævdvundne traditioner, hvor der ikke skeles nævneværdigt til de, der ikke er så privilegerede som én selv.
På romanens forside beskrives den som en spændingsroman. En betegnelse, som jeg desværre ikke synes, holder helt. Min oplevelse var, at jeg skulle meget langt hen i romanen, inden der kom fremdrift i handlingen. Derudover talte jeg mere end ti set ups - altså detaljer, som man fornemmer får betydning senere - som der først kommer pay offs på nærmest ved romanens afslutning. Og det er vel at mærke set ups, som man tydeligt fornemmer handler om det samme - det efterlod mig lidt frustreret. Jeg synes ganske enkelt, at det var vanskeligt for mig at fastholde følelsen af spænding hele vejen igennem.