søndag den 24. februar 2019

Boganmeldelse: "Dåbsskeen" af An' Marie Bertam

Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard
Udkom: Maj 2016
Omfang: 130 sider
Vejl. pris: 199,95 kr.
Adam havde set fortvivlet på ham og spurgt: "Per, hvad er det, du prøver at finde ud af?" Efter en lang pause havde Per svaret: "Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Måske noget om mig selv. Men dét, jeg har lært, er, at jeg ikke finder det på et kontor. Nærmest for sig selv havde han så tilføjet: "Og det er da noget af en luksus, for hvem fanden har ellers tid til det?"
"Dåbsskeen" er en lille perle, der handler om at blive tvunget til at stå af ræset midt i livet uden ønsket om en stor og forkromet plan at bevæge sig frem efter. Truer tomhed og angst, eller er det en reel følelse af frihed, man mærker?
Per Davidsen levede sit liv i solsiden solidt placeret i overhalingsbanen. En smuk kone, to søde sønner, grundlægger af et internationalt elektronikfirma, en palælignende bolig med en park af en have og den første Porsche i garagen som 32-årig.
En dag er det hele borte som følge af en cocktail af korrupte medarbejdere og kreativ bogføring. Per står nu midt i livet, han er ruineret, den smukke kone, børnene og vennerne er forsvundet. Han pakker en plasticpose med sine toiletting og sin dåbsske af sølv, hvorefter han går ud i livet.
Per stiller sig uden for samfundet, hvor han konstaterer, at æren er det eneste, han har tilbage i sin søgen efter sig selv. Han kan dog ikke selv helt definere, om det virkelig er det, han er i færd med. At søge efter sig selv. Indimellem besøger han Adam og Edith, de eneste venner der er tilbage, hvor han får et bad, et måltid mad og måske en overnatning. Derudover har han småjobs hos Frelsens Hær og som havemand, men aldrig noget fast. Han vil fremfor alt ikke være en byrde for nogen.
Per lever som hjemløs i en årrække. En livsstil, hvor han møder både følelsen af frihed, men også oplever skyggesiden. Per genoptager kontakten med sine sønner, og ved deres mellemkomst kan han måske begynde at se fremad igen.
Romanen diskuterer, om end i det små, hvad det gode liv er. Det er op til det enkelte menneske at definere, hvad værdighed og det gode liv er, men man er aldrig alene. Relationen til andre mennesker vil altid være en del af ligningen, hvilket også Per må sande.
Bogens præmis om at lade alt materielt bag sig og blot være til uden noget eller nogen, der binder, kan synes besnærende. Har vi overhovedet tid til at mærke efter, hvad det gode liv er, når vi suser rundt i hamsterhjulet?! Netop derfor nød jeg læsningen. Jeg er dog ikke sikker på, om det billede romanen maler af tilværelsen som hjemløs er reelt. Det virker glorificerende. Derudover tænker jeg  at Pers udvikling, i den 10 års periode bogen beskriver, er lidt for statisk og unuanceret. I forhold til relationerne mellem bogens personer kunne jeg også godt ønske mig, at den havde været mindre overfladisk med flere nuancer, hvilket havde fået bogens karakterer til at fremstå mindre "flade".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læsefestivalen “Vi læser sammen”

Efter pressemødet i går er det som om, at løfterne om forår og bedre tider lader vente lidt på sig! Men det skal heldigvis ikke hindre os i ...