Når græsset er grønnere

Anmeldereksemplar fra C&K Forlag - en del af Politikens Forlag
Geir Gulliksen: "Se på os nu"
Udkom: 11. april 2019
Omfang: 345 sider
Vejl. pris: 300 kr.
Geir Gulliksen er en ganske erfaren forfatter, der debuterede i 1986. Han har skrevet både digte, essays, børnebøger og flere romaner. I 2015 udgav han "Historie om et ægteskab", som han blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for. En roman, der kredser om det moderne parforholds tilstand, og denne undersøgelse fortsætter Gulliksen i sin seneste roman, "Se på os nu".

Hans er gift på 14. år med Ingunn; han arbejder på et pr-bureau, mens hun har haft en støt opadgående karrierekurve som først læge, siden forsker og nu leder i sundhedssystemet. Sammen har de datteren Kristina og hver især et barn fra tidligere forhold, som de brød ud af for at kunne være sammen. Hans og Ingunn har tilsyneladende en god og stabil hverdag sammen, hvor de er sikre på sig selv, hinanden og deres indbyrdes forhold. Stabiliteten og det sikre fundament rokkes der dog ved, da Hans ved et bryllup får den langt yngre Harriet til bords.

Harriet er umiddelbart en udkørt nybagt mor, men ikke desto mindre indleder hun og Hans et passioneret forhold. Han er indledningsvist præget af skyld, men gradvist begynder han at betragte sin hustru anderledes - hvorfor interesserer hun sig fx ikke for kunst, film og litteratur som Harriet?! Hvor går Ingunn ikke med kjoler, nederdele og højhælede sko?! Harriets bevidsthed om mode får umærkeligt Hans til selv at skifte til en mere ekstravagant og luksuriøs påklædning, ligesom han bruger mere og mere tid sammen med Harriet og hendes lille datter, som han nærmest påtager sig en bonusfarrolle overfor. Alt dette beskrives med Hans som personbunden 3. personsfortæller, og jeg købte præmissen om, at Ingunn ikke var klar over, hvor langt Hans er kommet i forhold til at hive al saft og kraft ud af sit ægteskab for at være sammen med Harriet.

Den vildfarelse bliver man dog brat hevet ud af, da synsvinklen skifter til Ingunn, og det skrivetekniske greb fungerer simpelthen så godt for romanens videre fremdrift. Vi følger først Ingunns håb om, at Hans' besættelse af Harriet vil gå over, hvis blot hun giver ham tid, så de kan bevare det, de har sammen og siden hendes erkendelse af, at det ikke er en mulighed. Herefter rejser hun sig som en modig fugl Føniks, der ikke længere vil lade Hans sidde i førersædet i sit liv.

Geir Gulliksen har skrevet en både gribende og bidende samtidsroman, hvor han sætter spotlight på de omkostninger, det kan have, hvis man trækker al energien ud af sit parforhold og i stedet gøder naboens græsplæne. Hans blik for og behandling af de mellemmenneskelige relationer i det senmoderne samfund, hvor vi kun er bundet til hinanden af lyst er fantastisk skrevet. I de lange malende beskrivelser af både Hans', Ingunns og til dels også Harriets følelser og tanker, kommer læseren helt under huden på dem, så man på samme tid kommer til at føle både sympati og modvilje for dem og deres motiver. Er vi kommet dertil, at parholdet og familien blot er noget, vi vil engagere os i, indtil vi ikke vil længere?! Dét med at holde ud og holde ved - not so much!

Angst æder sjæle op

Anmeldereksemplar fra forfatteren
Thomas Alexander Jensen: "Angstens Besættelse"
Udkom: 7. april 2017
Omfang: 63 sider
Forlaget Brændpunkt
Vejl. pris: 100 kr.
Angsten kan være en ven og hjælper, når man skal præstere - fx forud for en eksamen, eller når hjernen fortæller, at man skal skynde sig over gaden for at undgå et katastrofalt møde med den bil, der kører lige imod én. Så pumper hjertet rigelige mængder adrenalin rundt i kroppen, så man klarer sig bedre eller ikke bliver kørt ned. På den måde er kroppen en fantastisk maskine og har været det, siden mennesket skulle undslippe farer i en evolutionsmæssig fjern fortid.

Angsten kan også blive en fjende og vokse helt ud af proportioner, og det handler denne fine digtsamling om. Den beskriver en angst, der konstant fodrer en bekymring for, at der vil ske noget slemt. En angst, der giver undvigeadfærd i en grad, så jeg-fortælleren forsøger at undgå de ting, der gør ham angst. En angst, der forplanter sig til kroppen, der begynder at reagere med søvnbesvær, fysisk ubehag, hjertebanken, voldsom vrede og udmattelse.
Angsten er blevet en grunduro, der forhindrer jeg-fortælleren i at gøre det, han vil - i at leve sit liv og knytte sig til andre mennesker i følelsesmæssige relationer.
Angsten er, som digtsamlingens forside, sort, og det illustrerer meget fint, hvordan angsten, i Thomas Alexander Jensens optik, slører alle andre nuancer i et levet liv. Forfatteren beskriver i en letlæselig og meget tilgængelig knækprosaform, hvordan angsten er med til at distancere ham fra verden, hvilket giver ham en grundlæggende følelse af ensomhed. Angsten har, for forfatteren, en fysisk form, og den er et "du", som han henvender sig direkte til i al sin truende og nærmest altfortærende fremtoning. Hvert af digtene har deres egen overskrift, der naturligvis er betegnende for handlingen, men på samme tid illustrerer den fragmentering, som angsten også tilfører livet for dén, der kæmper med den.
"Angstens Besættelse" har en kronologisk opbygning, hvor læseren følger jeg-personen i en periode af hans liv, hvor angsten er tiltagende. Sproget er på samme tid både sanseligt, fyldt af metaforer og uhyre konkret. Blandt andet i beskrivelsen af den fysiske udmattelse: "En følelse af bedøvelse" og "dens farver springer som miner under sandet".
Thomas Alexander Jensen har helt åbenlyst brugt skrivningen af digtsamlingen som et sted, hvor han kunne bearbejde sine følelser og tanker i håb om at kunne forstå dem bedre, og hermed bliver "Angstens Besættelse" ikke et sted, hvor man som angstramt kan finde håb om helbredelse og bedring.
Hvad digtsamlingen derimod når i mål med, er en hudløst ærlig beskrivelse af angstens mange former, og hvad den kan gøre ved kroppen og sindet. Hermed kan angstramte måske alligevel finde håb ved ikke at føle sig alene; en byrde bliver altid lidt lettere at bære, når man kan spejle sig i en ligesindet.
Endelig sætter "Angstens Besættelse" spot på et tema, der bestemt ikke bør være tabuiseret. Som angstramt er det lige for at føle sig alene med følelsen af tab af værdighed og kontrol, for "er jeg ved at blive tosset?!" Her kan det omgivende samfund hjælpe ved at aftabuisere angsten, og her synes jeg, at forfatteren hjælper os godt på vej. Det er "bare" angst, altså en følelse - og dermed ikke farligt eller smitsomt for os, der ikke lider af det. Det forpligter os "kun" til at prøve at forstå følelsen og dermed mennesket bag angsten.

Kærligheden besejrer alt

Anmeldereksemplar fra forfatteren
Mikael Strøm Eriksen: "Skal vi knalde, mens vi venter?"
Udkom: 16. maj 2019
Omfang: 207 sider
Forlaget Adi og Lama
Vejl. pris: 199,95 kr.
Dette er den nyredigerede genudgivelse af forfatter Mikael Strøm Eriksens debutroman fra 2003, "Amor vincit omnia – 
livet er en tv·2-sang", og romanen passer da også perfekt til omkvædet i netop tv2's "Kys Det Nu":
"Ja kys det nu, det satans liv
Og grib det, fang det
Før det er forbi
Og kys mig nu, godnat, farvel
Og gå, nej ta' og bliv
Alligevel"
"Skal vi knalde, mens vi venter?" er dick lit, selvom jeg nu bedre kan lide betegnelsen ladlit - så snerpet er jeg. Uanset navn er dick lit det mandlige modstykke til chick lit; fiktion, der primært handler om karakterernes liv i storbyen samt deres singlestatus - og hvordan de undslipper den. I modsætning til chick lit har dick lit naturligvis en mandlig hovedkarakter, der bakser med kærlighedens (vild)veje.
Tidsmæssigt befinder vi os i 2001, og Ditlev Munch, romanens hovedperson, er 33 år, ansat i et advokatfirma og netop blevet forladt af sin kæreste, Helena, uden et ord til afsked. Den kvinde, som han egentlig havde indstillet sig på, var hende, han skulle giftes og have børn med. Og hvad så nu - når Ditlevs drøm om at leve lykkeligt side om side med den eneste ene smuldrer?! Ditlev smides ud i et følelsesmæssigt limbo, hvor han har vanskeligt ved at genfinde sig selv på det "kødmarked", singlelivet tilbyder. Et illusorisk selvbedrag om det frie og ubundne liv som Ditlev nu skal forsøge at finde sig selv i. Med sine 33 år er han for gammel til leve det vilde ungdomsliv, men helt klart også for ung til at slå sig til tåls med at være alene, selvom det modsatte køn er vanskeligt at forstå til fulde. Altså må han i gang i kærlighedskarusselen igen, og læseren følger ham på den særdeles underholdende tur.
I en række flash backs præsenteres vi for de meget forskellige, men ganske morsomme møder, Ditlev har haft med piger og kvinder i sit liv indtil nu. Lige fra den seksuelle debut som 16-årig med den supersexede Julie på en stak håndklæder på et hårdt terrazzogulv hos en kammerats forældre til den ihærdigt redebyggende Nanny, der nærmest i ly af natten helt ubemærket slår lejr i Ditlevs lejlighed.
Mikael Strøm er tro overfor de traditionelle genretræk, som de kendes fra chick lit. Han skriver med en underlæggende humor romanen igennem, der spiller godt sammen med de mange fine sproglige billeder, som forfatteren skaber med et sprog, der flyder let og ubesværet. Jeg synes også, at karakteren Ditlev beskrives troværdigt i udviklingen fra en primært happy-go-lucky type til en mere reflekteret mand, der må sande, at det der med at slå sig til ro og stifte familie nok ikke behøver at vente til en alt for fjern fremtid. Romanen er også et tidsbillede, hvor man bliver mindet om discman, lokalsamtaler og kuvertikoner på mobilen som tegn på nyligt indkomne beskeder.
Samtidig udtrykker "Skal vi knalde, mens vi venter?" en indbygget længsel, og romanen får dermed lidt mere dybde. Længslen efter kærlighed og samhørigheden med et andet menneske, og at individet dermed også skal give efter for kærligheden - give den en chance.
Jeg nød at læse om Ditlevs prøvelser udi kærlighedslivet, og jeg følte mig godt underholdt romanen igennem. Mikael Strøm Eriksen arbejder på fortsættelsen af "Skal vi knalde, mens vi venter?" , og jeg ser meget frem til igen at følge Ditlev, der i mellemtiden har rundet 50 år og igen befinder sig på kærlighedsmarkedet. Siden Ditlev sidst var single, har nogen opfundet Tinder - hvilket er en ubekendt, Ditlev ikke har erfaring med! Det skal nok blive morsomt at læse om - jeg er i hvert fald klar.