torsdag den 21. juni 2018

Boganmeldelse: "Bjørnen" af Katrine Marie Guldager

Anmeldereksemplar fra Gyldendal
Udkom den 7. juni 2018
Omfang: 173 sider
Vejl. pris: 149,95 kr.
"Bjørnen" er en klejn bog - både i omfang og omkreds. Men - don't judge a book by its cover, for her er tale om en roman, der, på trods af sin lidenhed, ramte mig hårdt og præcist lige midt i solar plexus. 
Hånden på hjertet - jeg har ofte selv drømt om det. At stikke af fra det hele. Ikke at skulle være noget for nogen - andre end mig selv. Fred og ro. Helt alene.
Vibse, denne romans hovedperson, lader det ikke blive ved drømmen - hun skrider! Begiver sig op til familiens afsondrede sommerhus i Sverige for at være helt alene, da flere af hinanden uafhængige hændelser inden for samme uge får tilværelsen til at ramle sammen om ørerne på hende. Den voksne datter, Laura, flytter hjemmefra, Vibse har et skænderi med sin idiotiske mand - og sidst, men ikke mindst, er hun blevet fyret fra sit job som gymnasielærer på grund af samarbejdsvanskeligheder. Lort, på lort, på lort som Vibse helt ufortjent står med her midt i livet. Hende, der aldrig har givet op, men kæmpet videre. Vibse mener ikke selv, at hun fortjener så megen modgang - og hun er vred! Virkelig rasende. 
Til at begynde med nyder hun ensomheden, og det er ikke uden en vis stolthed, at hun klarer det hele selv - tænder op, hugger brænde og laver mad. Irritationen over manden, Bent, er nærmest altfortærende. Han er for sød, for forudsigelig, for forstående, for rummelig - ja, bare for meget! Egentlig hedder han ikke Bent. Han hedder Lars. Bent er det øgenavn, Vibse har givet ham som straf - for at ydmyge ham.
Langsomt ændres Vibses perspektiv dog, og ensomheden, som hun længtes sådan efter, er pludselig ikke længere så tillokkende. Faktisk bliver den skræmmende, og hun mærker den snige sig ind nærmest som en fysisk ubehagelighed. Den ubehagelige fornemmelse forstærkes yderligere, da en voldsom snestorm betyder, at strømmen går, og Vibse mister al kontakt med den omverden, som hun rejste væk for at undslippe.
Helt overladt til sig selv - og en bjørn - i den svenske skærgård mærker Vibse med ét elementernes rasen på både et fysisk og mentalt plan, og der midt i ensomheden reflekterer hun over sin egen måde at være mor på - og sørger over det, der er forbi for altid. Naturligvis foranlediget af det faktum at datteren uden at advare hende med ét er blevet voksen og har efterladt Vibse alene tilbage på perronen, der for Vibse nærmest har karakter af en endestation. Nu hvor "barnet" er borte, hvilken slags mor er man så?! Og har hun overhovedet været en god mor, mens tid var?!
Mange roller knytter sig til et halvt levet kvindeliv som Vibses - datter, kone, kollega og mor - og Katrine Marie Guldager lader sin hovedperson forholde sig til dem alle på en troværdig, humoristisk og befriende facon. Guldager skriver med kant, nerve og humor, men også stor indlevelse - og det er forløsende at vide, at man i hvert fald i litteraturen kan møde en mor, der også har umanerlig svært ved at lade fangarmene blive nede langs kroppen. Som en kvinde, der er jævnaldrende med Vibse, synes jeg, det har været foruroligende let at genkende mange af de følelser, Guldager beskriver via sin hovedperson. Sproget er karakteriseret ved korte sætninger, der har givet fortællingen fart og understreget Vibses konstante indre dialog.
En meget læseværdig bog, der får en varm anbefaling herfra.

onsdag den 13. juni 2018

Boganmeldelse: "Det var os" af Golnaz Hashemzadeh Bonde

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag
Udkom den 4. maj 2018
Omfang: 208 sider
Vejl. pris: 250,00 kr.
Politikens Forlag kan noget med pæne bøger, der glæder en bognørd som mig. I år er blandt andet Den, der lever stille og Jeg er f*cking hot to rigtig gode eksempler på pæne bøger, som jeg tidligere har fremhævet her på bloggen.
Den gode stime af pæne udgivelser følger forlaget blandt andet op med den svensk-iransk forfatter Golnaz Hashemzadeh Bondes debut på dansk, "Det var os". På bogens smudsomslag er der guldtryk og en struktur, som er lækker at røre ved, når man lader fingrene løbe hen over det. Derudover har bogen et buet fremsnit i stedet for en lige bogblok. Sidstnævnte er min største guilty pleasure, når det kommer til bøger. Bogen kom dermed - på grund af forlagets blik for æstetikken - forud på point, inden læsningen overhovedet var gået i gang.
Vi møder hovedpersonen, Nahid, på et svensk hospital, hvor hun netop har fået en dødsdom. Cancer i stadie 4, og hun er rasende. På lægen. På sin datter. På livet, der er ved at rinde ud.
Vreden sender Nahids tanker 30 år tilbage i tiden til den unge kvinde, hun var. Intelligent, ambitiøs og hårdtarbejdende med en helt nyerhvervet plads på medicinstudiet på et universitet i et Iran orienteret mod vestlige værdier, men hvor en stor del af befolkningen blev undertrykt af en lille meget velhavende elite. Den aften, hvor Nahid og hendes familie fejrer, at studiepladsen er i hus, besegles hendes skæbne. Hun møder Masood, der ligeledes er universitetsstuderende. Han er opfyldt af tanker om retfærdighed, og det skræmmer ham ikke at tage drastiske metoder i brug for at nedbryde de samfundsstrukturer, der undertrykker størstedelen af befolkningen. Sammen med Masood kaster Nahid sig ind i den iranske revolution. Hun bliver revolutionær, hvilket - på mange planer - får fatale konsekvenser for resten af deres tilværelse: "Vi var tyve år, og vores liv var på mange måder allerede slut. Alt, hvad der skete derefter, var kluntede forsøg på at erstatte det, vi mistede..." Det, der startede som ung idealisme, endte som bekendt med en islamisk republik, og Nahid og Masood flygter til Sverige. Med i bagagen har de to et tungt åg af desillusion og afgrundsdyb resignation, der kommer til at præge deres liv sammen med datteren, Aram. Den før så frihedshungrende Masood ændrer sig radikalt, og Nahid er bedste fald en sølle og ynkværdig mor.
Tilbage i nutiden tvinges den midaldrende Nahid til at konfrontere realiteterne, som de var - her hvor livet er ved at rinde ud. Først er hun afvisende overfor Arams omsorg og bekymring, men hun demonstrerer også styrke og mod til at tillade de store følelser at komme til udtryk.
Bogens voldsomme temaer står i stærk kontrast til det smukke ydre. Skyld, skam, bristede håb og drømme, hvor forfatteren formår at skrive en latent grundsmerte frem, der griber læseren om hjertet.

Læsefestivalen “Vi læser sammen”

Efter pressemødet i går er det som om, at løfterne om forår og bedre tider lader vente lidt på sig! Men det skal heldigvis ikke hindre os i ...