Boganmeldelse: "Zornig - fra vred til voksen" af Lisbeth Zornig Andersen

Anmeldereksemplar fra Gyldendal
Lisbeth Zornig Andersen?! Det er jo hende, der er datter af en dybt alkoholiseret mor og blev misbrugt af sin stedfar som barn. Heldigvis mødte hun nogle voksne, der gjorde en forskel for hende. Hun blev student, sidenhen akademiker, formand for Børnerådet, og derfra har hendes liv været godt og ligetil. I dag lever hun et almindeligt liv, som de fleste veluddannede mennesker sagtens kan spejle sig i. Troede du - i lighed med mig - at det var tilfældet?! I så fald må du berede dig på at blive hevet ud af den vildfarelse, når du giver dig i kast med "Zornig - fra vred til voksen", hvilket jeg bestemt synes, du skal gøre.
Zornig Andersen er helt på det rene med, at hun med sin ungdomsbiograf "Zornig - vrede er mit mellemnavn" fra 2014 selv har været med til at konsolidere den myte. For en myte er det. "Zornig - fra vred til voksen", der ligger i forlængelse af ungdomsbiografien både i forhold til titel og kronologi, udgøres af dagbogsnotater fra 2017. Den tegner et nuanceret og meget sammensat billede af de - primært to - verdener, som Lisbeth Zornig Andersen manøvrerer imellem; middelklasse-København og underklasse-Lolland. Og af de konflikter, der er opstået i hendes voksenliv, når hun i middelklasse-København har betjent sig af adfærd, der er betinget af en opvækst i underklasse-Lolland. På samme måde er adfærds-kodekset fra middelklassen ikke meget værd på Lolland. Som Lisbeth Zornig Andersens niece siger til hende: "Det er fordi, du ved så meget. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal snakke med dig om. Jeg ved jo ikke noget."

Den i dag 50-årige Lisbeth lægger ikke fingrene imellem, når hun beskriver den unge udgave af sig selv - hun var afstumpet, selvoptaget og urimelig. "Zornig - fra vred til voksen" er dermed også den voksne Lisbeths livtag med sit unge jegs ansvarsfraskrivelse og bortforklaringer, navnlig når kærlighedsforhold gik i stykker. Det var aldrig hendes skyld, og hun havde krav på en særlig hensynsfuldhed fra andre mennesker på grund af en forfærdelig opvækst. Den voksne Lisbeth er nået til den erkendelse, at en barndom i helvede aldrig er carte blanche til at føre andre mennesker bag lyset og lege med deres følelser. Som menneske har man pligt til at opføre sig ordentligt uanset udgangspunkt.

Når det er slået fast, er "Zornig - fra vred til voksen" også en usentimental, nøgtern og til tider meget rå beskrivelse af, hvordan svigt, overgreb og misbrugsproblemer i Lisbeth Zornig Andersens barndom har sat tydelige aftryk langt ind i hendes voksenliv. Aftryk, der i dag blandt andet viser sig i form af lavt selvværd, søvnbesvær og følelsen af at være i konstant alarmberedskab, når hun færdes blandt andre. Det er nogle af de senfølger, som hun og mange andre med traumer fra barndommen kæmper med.
Udover at være Lisbeth Zornig Andersens personlige beretning, er bogen også en beskrivelse af, hvordan senfølger kan komme til udtryk, og hvordan man kan agere som pårørende til et menneske med senfølger. Den sidste del af bogen har karakter af faglitteratur i relation til livet med eller på sidelinjen af senfølger.
For mig har denne bog været både interessant og lærerig, og jeg sad ofte med fornemmelsen af, at bogen nærmest læste sig selv. Lisbeth Zornig Andersens stil er præcis og nøgtern med mange velovervejede refleksioner undervejs. Statistikken siger, at hver tiende barn i Danmark oplever overgreb, mens hver sjette barn ser vold i hjemmet. Af samme grund har denne bog også været en øjenåbner for mig som fagperson. Endelig er mit billede af Lisbeth Zornig Andersen blevet langt mere nuanceret, hvilket også har været et af hendes mål med at skrive bogen - hun er fortsat undervejs hen mod normaliteten. Med små skridt.