Udkom: 6. november 2018
Omfang: 599 sider
Vejl. pris: 300 kr.
Stephen King. Så afgjort ikke nogen hr. hvem som helst. Han har udgivet mere end 40 bøger, og det vurderes, at han har solgt på den gode side af 350 millioner bøger på verdensplan. Mange af Kings romaner er filmatiserede, og han har skrevet manuskripter til både film og tv-serier.
"Outsideren" er mit første møde med Stephen Kings forfatterskab og med læsningen af denne spændingsroman, har jeg bevæget mig ud af min normale skønlitterære komfortzone. I Kings univers åbenbares brutalitet og grusomhed på både et fysisk og psykisk plan på en måde, som jeg normalt viger langt udenom.
I den lille søvnige by Flint City bliver den 11-årige Frank Peterson myrdet på uhyre bestialsk vis, men en hurtig opklaring, der styres af kriminalassistent Ralph Anderson, synes at ligge lige til højrebenet. Både DNA-spor og et væld af vidneforklaringer peger nemlig på Terry Maitland, Flint Citys respekterede baseballtræner, i daglig tale blot træner T. I sin iver for hurtigt at få sat træner T fast er kriminalassistent Anderson drevet af både afsky for den forbrydelse, der er begået mod den mindreårige, men det nager ham i høj grad også, at træner T på et tidspunkt har undervist Andersons egen søn i baseball. På baggrund af både forbrydelsens voldsomhed samt de uigendrivelige beviser finder både Anderson og den stræbsomme distriktsanklager for Flint County, Bill Samuels, det helt legitimt, at Maitland arresteres i fuld offentlighed under en kamp på det lokale stadion for øjnene af sin kone, to døtre og fyldte tilskuerpladser. Hverken Anderson eller Samuels finder det relevant med en forudgående afhøring af Maitland om hans alibi for mordaftenen. Sagen er, på grund af bevisernes stilling, jo helt åbenlys og viser en lige vej til dødsstraf for træner T.
Problemet er blot, at Terry Maitland har et helt vandtæt alibi, der er ligeså uimodsigeligt, som det bevismateriale Anderson og Samuels kan præsentere, og de tvinges da også begge til at erkende, at gerningsmanden ikke er så let at få fat om som først antaget.
Herfra tager romanen fart på en måde, der helt bestemt fangede mig ind som læser. Indledningsvist er det simpelthen en rigtig god kriminalhistorie, for hvordan kan beviserne mod Maitland på samme tid tale for både hans skyld og uskyld?! Her benytter King en særlig skriveteknik som virkemiddel, idet teksten er forsynet med udskrifter af vidneafhøringer og mails, der understreger, hvorfor både Anderson og Samuels er så overbeviste om Maitlands skyld. For mig er det med til at folde både Andersons motiver for at handle som han gør, ud, men det understreger desuden Samuels drive for at se denne sag som en ganske risikofri trædesten til en stærkere jobmæssig positionering. En "bagatel", som at afhøre den mistænkte om et muligt alibi, er helt unødvendig! Personerne materialiserer sig langsomt, men sikkert i Kings kyndige hænder. Det kræver tid, og Stephen King er da også en forfatter, der ikke fatter sig i korthed. Kings romaner er som oftest på +600 sider, idet figurerne netop skal have rum og tid til at folde sig ud fra at være forholdsvis flade til at blive levende. Da Kings tekster er lange, er der også rum til endnu et skriveteknisk greb, som jeg hæftede mig ved på positivsiden. King skifter fortæller flere gange undervejs i romanen, hvilket naturligvis betyder, at synsvinklen skifter tilsvarende. Det giver romanen en god fremdrift, og derudover skaber det en god ramme, at King afslutningsvist vender tilbage til den fortæller, der indledte romanen.
Herfra tager romanen fart på en måde, der helt bestemt fangede mig ind som læser. Indledningsvist er det simpelthen en rigtig god kriminalhistorie, for hvordan kan beviserne mod Maitland på samme tid tale for både hans skyld og uskyld?! Her benytter King en særlig skriveteknik som virkemiddel, idet teksten er forsynet med udskrifter af vidneafhøringer og mails, der understreger, hvorfor både Anderson og Samuels er så overbeviste om Maitlands skyld. For mig er det med til at folde både Andersons motiver for at handle som han gør, ud, men det understreger desuden Samuels drive for at se denne sag som en ganske risikofri trædesten til en stærkere jobmæssig positionering. En "bagatel", som at afhøre den mistænkte om et muligt alibi, er helt unødvendig! Personerne materialiserer sig langsomt, men sikkert i Kings kyndige hænder. Det kræver tid, og Stephen King er da også en forfatter, der ikke fatter sig i korthed. Kings romaner er som oftest på +600 sider, idet figurerne netop skal have rum og tid til at folde sig ud fra at være forholdsvis flade til at blive levende. Da Kings tekster er lange, er der også rum til endnu et skriveteknisk greb, som jeg hæftede mig ved på positivsiden. King skifter fortæller flere gange undervejs i romanen, hvilket naturligvis betyder, at synsvinklen skifter tilsvarende. Det giver romanen en god fremdrift, og derudover skaber det en god ramme, at King afslutningsvist vender tilbage til den fortæller, der indledte romanen.
En af mine følgere på Instagram pirrede min nysgerrighed, da han gav udtryk for, at det var ærgerligt, at "Outsideren" var mit første King bekendtskab. Hans oplevelse var nemlig, at King i sine romaner trækker tråde til sit øvrige bagkatalog, som jeg naturligt ville gå glip af. I forhold til "Outsideren" har jeg researchet mig frem til, at King "genbruger" den private opdager Holly Gibney fra sin roman "Mercedesmanden" fra 2016. Dette skrivetekniske greb, at lade figurer, der er kendt fra et tidligere værk, dukke op igen i en senere roman, synes jeg, er ret interessant, og jeg kan godt forstå, at der som rutineret King-læser går sport i at genfinde personer fra tidligere udgivelser. Det har også skærpet min appetit på at dykke endnu mere ned i Kings forfatterskab.
Jeg vil bestemt anbefale "Outsideren" til alle, der kan lide en spændingsroman, der er skruet rigtig godt sammen. Persongalleriet er let overskue, og det er, ud fra Kings beskrivelser, ligetil at danne indre billeder, der pinpointer den lille amerikanske soveby. Eneste malurt i bægeret for mig er, at jeg ikke er blevet helt enig med mig selv om, hvorvidt jeg mener Kings beskrivelse af det onde er for letkøbt eller for fantastisk. Måske er det endda en kvalitet, at jeg fortsat overvejer det?!
Jeg vil bestemt anbefale "Outsideren" til alle, der kan lide en spændingsroman, der er skruet rigtig godt sammen. Persongalleriet er let overskue, og det er, ud fra Kings beskrivelser, ligetil at danne indre billeder, der pinpointer den lille amerikanske soveby. Eneste malurt i bægeret for mig er, at jeg ikke er blevet helt enig med mig selv om, hvorvidt jeg mener Kings beskrivelse af det onde er for letkøbt eller for fantastisk. Måske er det endda en kvalitet, at jeg fortsat overvejer det?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar