Boganmeldelse: "De nærmeste" af Lotte Kirkeby

Anmeldereksemplar fra Rosinante
Udkom: 11. januar 2019
Omfang: 208 sider
Vejl. pris: 249,95 kr.
Liden i fysisk format, men med et indhold, der ramte mig lige i solar plexus. Det er den helt koncentrerede følelse, jeg sidder med efter endt læsning af Lotte Kirkebys romandebut, "De nærmeste".

Romanens anslag smider læseren direkte ind i handlingen: "De dør natten til søndag, og da vi er alene igen, tager jeg mine ting." Anslaget skal, som bekendt, angive bogens tema, og her tager forfatteren altså fat fra allerførste sætning. Eva, Anna og Christian, har mistet deres forældre - anslagets 'de' - og de tre søskende samles i barndomshjemmet for at dele det jordiske gods og planlægge forældrenes fælles begravelse.

Vi oplever historien igennem jeg-fortælleren, Anna, der er midterst i søskendeflokken. I en række af tilbageblik reflekterer hun i dagene efter forældrenes død over både sit eget og forældrenes levede liv. Anna er midaldrende, fraskilt og mor til to piger, der både fysisk og psykisk er ved at vokse ud af deres barndomshjem, så der er skred i familiens roller på flere fronter for Anna. "... jeg ville ønske, at jeg stadig var den, der havde lyst til at trække mig og være alene, og ikke den, der kiggede på, at andre gjorde det." Det er en sorg for Anna, at pigerne er på vej væk, og jeg synes, at Lotte Kirkeby så fint pinpointer, hvordan man som mor til teenagebørn nemt kan føle, at løsrivelsen nærmest sker over en nat. Jeg var jo slet ikke parat endnu!

Den udløsende årsag til Annas følelse af at være i limbo, er naturligvis forældrenes død, hvoraf kun faderens var forventelig. Dødsfaldene bliver dog også anledning til, at de tre søskende uvægerligt konfronteres med minder og roller fra barndommen. Ikke alt har bestemt været lutter lykke for de tre søskende og deres relation til forældrene, og særligt i forhold til lillebroderen, Christian, har Anna haft en funktion som omsorgsgiver. Anna føler sig stærkt knyttet til de to søskende, og det beskrives, hvordan de nærmest har haft en fasttømret treenighed, der først bliver brudt, da Anna giftede sig - for at lukke sig igen, da hun bliver skilt.

Lotte Kirkeby beskriver så subtilt og smukt, hvordan relationerne til de nærmeste også ofte, er dem man slår sig allermest på, og derfor har de betydning langt ind i voksenlivet. En rigtig dejlig og vedkommende læseoplevelse.