Boganmeldelse: "Mit halve liv" af Anita Furu

Bogen er fra mit eget bibliotek
Udkom: 7. november 2017
Omfang: 254 sider
Vejl. pris: 229,95 kr.

På min Instagramprofil, litteraturtale, skrev jeg forud for dette års Bogforum, at jeg godt kunne forstå, at Sara Omar var shortlistet til Bogforums Debutantpris 2018. Hendes meget omtalte, succesfulde og særdeles væsentlige debutroman, "Dødevaskeren", tager livtag med en misogyn og syg kultur, der giver kvindekønnet skyld og skam i vuggegave. Det er så stærk og modig en debut, der kun kan aftvinge dyb respekt.

Det blev ikke Sara Omar, der blev tildelt den litterære pris, der markerer starten af årets Bogforum. Det blev derimod Anita Furu for romanen "Mit halve liv", og det gjorde mig nysgerrig i en sådan grad, at romanen var ét af de bogkøb, jeg gjorde på Bogforum i år. Romanen har slet ikke haft den enorme eksponering, der fuldt fortjent er blevet "Dødevaskeren" til del. I den forbindelse vil jeg komplimentere juryen bag Debutantprisen for et nuanceret og ikke blot oplagt valg af vinder. "Mit halve liv" er udkommet ved det for mig ukendte forlag Gladiator - og her udstiller jeg måske min uvidenhed?! Værdien af Bogforums Debutantpris er, udover den kontante del på 50.000 kr., indiskutabel som vindue ud til et bredere publikum. Tidligere modtagere tæller blandt andre Knud Romer, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Morten Pape.

I "Mit halve liv" præsenteres vi for jeg-fortælleren Ruths fantastiske og rørende livshistorie, som den folder sig ud fra hun er en lille pige, til hun bliver en midaldrende kvinde. Ruth er som 6-årig ankommet alene til Helsingør fra Skt. Petersborg efter at have mistet den sidste af sine forældre under de russiske jødeforfølgelser i starten af 1900-tallet. Bag sig efterlader hun sit russiske navn, Nunja, og sine søskende, der spredes for alle vinde. I København adopteres hun af en jødisk velhavende enlig kvinde og vokser op som enebarnet Ruth Ballin. Den endelige adoption bliver dog først en realitet, da Ruth har været i Danmark i et halvt år, hvilket betyder, at der reelt har været et halvt års prøvetid for den lille forældreløse 6-årige pige.
Da adoptivmoderen dør 7 år senere, står Ruth for anden gang i sit korte liv uden fast base. Fundet af nogle af adoptivmoderens efterladte breve skubber til minderne om det gamle liv med søskende. Brevene viser sig nemlig at være fra Ruths storebror, der på et tidspunkt har ønsket at møde Ruth. En kontakt der strandede på adoptivmoderens initiativ: "... din mama var sikker på, at det var bedst for dig at stoppe kontakten", som Ruths barnepige formulerer det. Ruth skulle være dansk og glemme sin historie, som hun naturligvis i kraft af sin alder har klare erindringer om.
Vi følger Ruth ind i voksenlivet i ægteskabet med en norsk forretningsmand, der tager hende med til spanske San Sebastián, hvor ønsket om og længslen efter en rigtig familie rejser med. Ruths ophav er, som nævnt, jødisk, og igennem romanen skildres hendes brændende ønske om ikke at skille sig ud og være anderledes meget fint, og Ruth lader sig da også døbe som voksen.
Anita Furu formår på overbevisende vis at have både den lille piges og den voksne kvindes stemme i sin beskrivelse af den grundfølelse af tab og savn, som Ruth personificerer. Sproget i romanen er både smukt, sanseligt og fuldt af skønne metaforer. Det betyder, at Ruths paradoksale følelse af at være både hjemme og rodløs på samme tid, hvilken titlen "Mit halve liv" også refererer til, skrives langsomt, men sikkert og stærkt frem.
I romanen trækker Anita Furu på hovedstolen, idet fortællingen er en del af hendes egen familiehistorie. Ruth Ballin er nemlig Anita Furus farmor, og jeg vil varmt anbefale dig at kigge nærmere på denne meget velskrevne debut.