Udkom 15. februar 2018
246 sider
249,95 kr. (vejl.)
Karolina Anderson er professor i kunstvidenskab ved universitetet i Stockholm, har passeret de 40, har godt gang i karrieren og trives i det akademiske og elitære miljø, hvor bugnende bogreoler og designermøbler signalerer henholdsvis klasse og god smag. Karolina forsker i kunstens repræsentation af kvinder; et forskningsfelt hun er oprigtigt optaget af. På overfladen har Karolina dermed "styr på sit shit", men lige under overfladen lurer en dyb længsel. 
For hvilket aftryk har hun egentlig sat på verden, nu hvor biologien efterhånden begynder at sætte grænser - uden mand og uden børn?! Med misundelse betragter hun jævnaldrendes liv med børn, hus og faste spisetider. Karolina længes efter stabiliteten i et fast forhold, med tiltrækning, venskab, respekt, intimitet og tillid som de bærende kræfter.
For hvilket aftryk har hun egentlig sat på verden, nu hvor biologien efterhånden begynder at sætte grænser - uden mand og uden børn?! Med misundelse betragter hun jævnaldrendes liv med børn, hus og faste spisetider. Karolina længes efter stabiliteten i et fast forhold, med tiltrækning, venskab, respekt, intimitet og tillid som de bærende kræfter.
Tiltrækningen på det modsatte køn volder hende ikke de store problemer, idet Karolina, efter at have brudt ud af et længerevarende parforhold, blandt andet indleder et forhold til den mand, hun tidligere har været sin daværende kæreste utro med. Mens Karolinas relation til mænd er primært af fysisk karakter, er hendes forhold til kvinder ikke-eksisterende. Karolina føler sig mindreværdig i deres selskab, blandt andet fordi hun ofte kom til kort i sammenligningen med dem.
Som trøst drikker Karolina lidt for meget, og hun har de seneste år set på sig selv som typisk misbruger med en afhængighed af alkohol, sex og kunst - og vel nærmest i prioriteret rækkefølge.
Anton Strömberg, ph.d.-studerende og optaget ved forskeruddannelsen for et års tid siden, provokerer Karolina. Hun skal fungere som vejleder på Strömbergs afhandling, og hans indledende henvendelser, oplever Karolina som meget tilbagelænede og selvsikre. Han introducerer Karolina for en, for hende, ukendt kvinde, der på ganske afgørende vis vil forandre den måde, man tænker svensk kunsthistorie på. I relationen til Strömberg bliver Karolina fanget ind i et spil, hvor hun har vanskeligt ved at afgøre, hvem der styrer hvem.
Therese Bohman skriver meget sansende og beskrivende, og jeg synes, at Karolinas længsel efter det småborgerlige liv, som hun egentlig også foragter og ser ned på, er skrevet godt og troværdigt frem. Alligevel må jeg dryppe lidt malurt i bægeret. Jeg synes simpelthen, at fremdriften i romanen er for dårlig, og det er faktisk først for alvor i løbet af de sidste 60 sider, at jeg som læser bliver fanget ind.
Therese Bohman skriver meget sansende og beskrivende, og jeg synes, at Karolinas længsel efter det småborgerlige liv, som hun egentlig også foragter og ser ned på, er skrevet godt og troværdigt frem. Alligevel må jeg dryppe lidt malurt i bægeret. Jeg synes simpelthen, at fremdriften i romanen er for dårlig, og det er faktisk først for alvor i løbet af de sidste 60 sider, at jeg som læser bliver fanget ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar