Men nu tilbage til torsdag aften hvor mere end 200 mennesker var mødt op for at høre Jesper Wung Sung beskrive sit arbejde med den fantastiske og smukke fortælling om sine oldeforældre, San Wung Sung og Ingeborg Danielsen, i murstensværket "En anden gren". Scenen var meget professionelt sat, som det ses af billedet. Jeg følte mig i hvert fald nærmest hensat til en af Gyldendals Tranescener på Bogforum, og dette indtryk blev kun forstærket, da formidler og cand. mag Maria Louise Christensen gik i gang med sit interview af forfatteren. Hendes grundige research og meget åbne spørgsmål betød, at Jesper Wung Sung fik lov at folde virkelig mange aspekter af sit arbejde med romanen ud. I en tid hvor intervieweren, efter min vurdering, ofte kommer til at erobre hele scenen fremfor den interviewede, tjener Maria Louise Christensens interviewform hende til stor ære. Jesper Wung Sung var i den grad i fokus, i kraft af Maria Louise Christensens seriøse forarbejde med sine spørgsmål.
Som udskolingslærer har jeg ofte selv stiftet bekendtskab med Jesper Wung Sungs forfatterskab. Blandt andet i form af novellesamlingen "To ryk og en aflevering", hvor interviewet også tager sit afsæt. Novellesamlingen indbragte Wung Sung Bogforums Debutantpris i 1998, og Maria Louise Christensen spurgte derfor, om man kan konkludere, at romanen "En anden gren" har været 20 år undervejs, hvilket Jesper Wung Sung bekræftede. Historien har altid været der for Jesper Wung Sung i kraft af det anderledes klingende efternavn, som han er vokset op med og ofte har måttet forklare. Han er dog også meget bevidst om, at romanen havde været for vanskelig for ham at skrive tilbage i '98. Som menneske var han ikke klog nok, og som forfatter var han ikke dygtig nok til at skrive fortællingen om San og Ingeborg for 20 år siden. Han har dog altid vidst, at han måtte skrive om den del af sin familiehistorie, og han var derfor også så forudseende, at han som ung forfatter interviewede Teijoh, San og Ingeborgs datter. Disse interviews har fungeret som en del af forfatterens omfattende research til bogen.
Arbejdsprocessen bag "En anden gren" beskrev Wung Sung som helt anderledes og meget mere intens, end han har været vant til i forhold til sit øvrige forfatterskab, idet han været i stand til at skrive på stort set alle steder og tidpunkter af døgnet. Normalt er han uhyre disciplineret med faste skrivetidspunkter, så derfor var det også markant anderledes for ham at opleve sig selv skrivende fx med computeren på skødet på sidelinjen ved sønnens fodboldkampe.
Jesper Wung Sung beskrev derefter, at den oprindelige historie i familien gik på, at oldefaderen San Wung Sung var en ung kantoneser på dannelsesrejse i Europa, og hermed bevæger vi os tættere på romanens handling. For virkeligheden er, at han var én af 34 kinesere, der i 1902 blev udstillet som attraktion i Tivoli i "Hr. Madsens land", Danmark. Ingeborg Danielsen, der senere skal blive Jesper Wung Sungs oldemor, møder i lighed med mange andre københavnere op for at kigge på Tivolis nyeste tilløbsstykke. De 34 kinesere kan nemlig både arbejde, lave mad og fornøje Tivolis gæster! De to unge jævnaldrende forelsker sig ordløst i hinanden. Hr. Madsen havde, fortalte Wung Sung, i øvrigt tidligere foranlediget udstillinger af vilde dyr i Zoo - blot for at sætte udstillingen af San Wung Sung og de øvrige kinesere i relief. San beskrives af sin datter, Teijoh, som et mildt menneske, der tog imod alle fortrædeligheder med en nærmest stoisk ro, og i stand til at kaste alle tilråb og al modgang af sig som en overfrakke. En ro San bevarer livet igennem.
Jesper Wung Sung fortalte videre, at Ingeborg gennemgår den største udvikling i hans optik. Samtiden dømte hende hårdt, både i form af hån og spot, men i høj grad også i form af, at hun mistede sit danske statsborgerskab ved giftermålet med San. "En anden gren" adskiller sig også fra Wung Sungs øvrige forfatterskab, ved at denne roman er et meget stærkt kvindeportræt af Ingeborg. Jesper Wung Sung har tidligere primært skrevet om drenge og mænd og har derfor fået prædikatet "litterær mandeforsker".
Ovenfor beskriver jeg "En anden gren" som et murstensværk. I bogform 552 sider og knapt 18 timer på lyd, som er det format, jeg har "læst" romanen i. Jesper Wung Sung beskrev denne aften, at længden er helt bevidst. Han var nødt til at skrive en særlig langsommelighed frem for at komme tæt på Ingeborg og San og deres indre liv og personlighed. Netop derfor kan beskrivelsen af San, der laver te, vare flere sider. Personligt synes jeg ikke, at romanen er for lang. Den meget grundige episke stil understreger i den grad, hvordan livet og kærligheden har været på trods for de to hovedpersoner. Jesper Wung Sung afslutter sin beskrivelse af arbejdet med "En anden gren" med et håb om, at litteraturen skaber et rum, hvor vi kan tale om at være menneske. Et ikke urealistisk ønske hvis de tilkendegivelser, han har fået på sit familieepos, står til troende.
Aftenen afsluttedes med en kortere præsentation af Wung Sungs børnebog, "Lynkineser", der handler om Wung Sungs opvækst og også mødrene del af ophavet. I titlen gives en slet skjult reference til en anmelders beskrivelse af Wung Sung på et tidligt tidspunkt i hans forfatterskab. Hvis ikke, vi allerede har bogen på "min" skoles bibliotek, vil mit råd være, at den skal vi have købt. Vi sluttede i hvert fald af med at grine - det kan litteratur også, og det var en perfekt afslutning på et meget interessant forfattermøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar