Udkom: 28. februar 2019
Omfang: 342 sider
Vejl. pris: 250 kr.
De fire søskende Simon, Klara, Daniel og Varya er født med to års mellemrum. I sommeren 1969 er de akkurat så tætte, at de, drevet af nysgerrighed og ansporet af at fordrive sommerferiens kedsomhed og ulidelige varme, opsøger en kvinde med særlige evner på Hester Street i New York. Kvinden kan spå om fremtiden og præcist fortælle, hvornår man skal dø. Derfor sidder de alle fire efter den sommerdag med hver deres udløbsdato. Romanen er inddelt i fire dele, hvor læseren følger hver skæbne hos de fire Gold-børn.
Simon er yngst og spås et kort liv; en spådom han tager på sig med nærmest fandenivoldsk frygtløshed. Selvom han, efter faderens død, er udset til en fremtid i familievirksomheden, Golds Skrædderi, rejser han med sin søster, Klara, til San Francisco. Her er alle muligheder for at udleve de homoseksuelle fantasier, som den purunge Simon har - og det gør han. Simon bliver danser på en natklub; indledningsvist for at han og Klara har til lejen af et lille hummer, sidenhen med større succes. Simon lever livet både overmodigt og til fulde, indtil det, der i starten af 80'erne blot hed bøssepesten, slår ned med uhyggelig effektivitet og spreder død og ængstelse. Klara er næstyngst og tryllekunster med et alkoholproblem og lidt for lange fingre. Efter Simons død møder hun Raj, som hun forsøger at stable et show på benene sammen med. I San Francisco vil det ikke rigtig lykkes, og af nød lader Klara sig lokke med til Las Vegas, hvor hun og Raj får ansættelse på det nyåbnede hotel, The Mirage, hvor deres show har premiere på netop den dag, spåkonen forudsagde, ville blive Klaras sidste. Jo mere datoen nærmer, jo mere manisk bliver Klara. Er det måske endda hendes rolle at føre bevis for spåkonens forudsigelse?!
Daniel, det næstældste Gold-barn, og den, der oprindeligt fostrede ideen om, at de fire søskende skulle opsøge kvinden i Hester Street, synes umiddelbart at have en meget pragmatisk indstilling til profetien i sin voksentilværelse. Uddannet læge og nu ansat i et rekrutteringscenter, hvor han med sin faglighed er garant for, at unge mennesker er både fysisk og mentalt i stand til at gå i krig. Her presses han af en overordnet til at gå på kompromis med netop sin faglighed, og en midlertidig suspendering levner pludselig tid og mulighed til at reflektere over livet - og forholdet til sine tre søskende. Hvor Daniel anskuer Simons opfattelse af spåkonens forudsigelse som nærmest fatalistisk, går han selv anderledes praktisk til værks. Han bliver særligt ansporet efter et møde med Eddie O'Donoghue, en FBI-agent, der, her 40 år efter forudsigelsen, leder efter kvinden fra Hester Street. Daniel sætter derefter alt ind på at opspore den romakvinde, der gav de fire Gold-børn en udløbsdato.
Varya. ældst i søskendeflokken, forsker på The Drake Institute for Research in Aging i at forbedre livskvaliteten i alderdommen. Umiddelbart et uhyre altruistisk forskningsfelt, men også for Varya har profetien 40 år tidligere haft store konsekvenser. Varya blev, som den eneste, spået et langt liv, hvilket for hende har betydet en livslang følelse af skyld og gæld, fordi hun fik lov at overleve. Mødet med den unge Luke Van Galder, der tilsyneladende er kommet for at skrive en reportage om instituttets arbejde, sætter gang i en lavine af tanker for den passionerede forsker.
Med den midaldrende Varya og i hendes samtaler med Luke sætter Chloe Benjamin et særdeles velskrevet spot på det, der er romanens egentlige tema, som da han siger til hende: "Pointen er, at du bliver nødt til at leve lidt mindre for at leve længere. Kan du ikke se det?" Varya har hele sit voksenliv - nærmest som en slags aflad for sit lovede lange liv - forsket i at skabe mest mulig livskvalitet, for de, der bliver gamle. Her udfordrer Luke hende, for hvad er det hele værd, hvis vejen til det lange liv er brolagt med afsavn?! Er et langt liv så overhovedet noget at stræbe efter?! Når alt kommer til alt, er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år, som Abraham Lincoln vist formulerede det. Det primære for ethvert menneske må være at putte så meget indhold ind i dét liv, vi er givet - uanset om det bliver kort eller langt. Det store eksistentielle kunststykke for det enkelte menneske er så "blot" at leve hver eneste dag, som om det var den sidste. Let, ligetil og selvfølgeligt i teorien, men uhyre vanskeligt i praksis. Og ville det være nemmere, hvis vi især vidste, hvornår det var slut?! Chloe Benjamin udfordrer med udfoldelen af disse fire menneskeskæbner det tankeeksperiment på fremragende vis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar